tirsdag den 19. april 2016

Min nye have

Min nye have hjemme ved lejligheden er ved at tage form - den har været længe undervejs, vi startede sidst på sommeren med at få plantet en hæk omkring havestykket, og så er det gået slag i slag med afgravning af græs, sand, fliser, strandsten og plantekasser. Undervejs har jeg flyttet lidt om på elementerne og lavet bede med brosten, plantet et æbletræ og sat lidt løg i hækken o.s.v.

Nu mangler trappen, men den kommer nok også i løbet af sommeren, og så skal jeg lige have lavet det sidste bed til blomster.

Og så har jeg sat min "gamle" have til salg, og håber på at det kommer til at gå hurtigt, for jeg synes at jeg lige i øjeblikket har nok med den nye have, og så også lidt assistance til de unge i deres kolonihaver.

Det er jo så en ny epoke, men jeg håber at det bliver godt med haven derhjemme.

Her er lidt billeder fra det første arbejde, og så kommer der flere, når det er på plads med møbler og blomster.