torsdag den 23. september 2021


Jeg har her i det fineste septembervejr været en tur til Nordby på Fanø i nogle dage. En af dagene lejede jeg en cykel og kom lidt omkring, bl.a. ned til Albue Fuglekøje og og var også en tur i Sønderho.

Vi fik nogle meget smukke solopgange og nedgange, og elles var det jo bare om at gå rundt og nyde de fine huse, masser af hortensia alle vegne, en enkelt kvinde i Fanødragt, den smukke kirke i Sønderho, Vadehavet og den store plantage sydpå, hvor der var så stille at jeg kunne høre bladenes skraslen når de faldt af træerne...